Religion og politik – et åndeligt perspektiv

Der findes næppe nogen vedtagen sandhed, som forsvares mere indædt i politik, end at politik og religion skal holdes adskilt. Adskillelsen mellem politik og religion kom med den franske revolution som følge af århundreders religiøs forfølgelse og kirkeligt magtmisbrug. Den kristne kirke, med al dens uvæsen, fik heldigvis frataget sin direkte indflydelse på politik den gang. Men problemet er at den indædte modvilje imod at forholde sig til tro og åndelighed, som et aspekt af politik, umuliggør en healing af den nuværende samfundsmæssige dysfunktion. For den eneste kraft, som er stærkere end angst, er kærlighed. Og i en situation hvor åndelig kraft er det eneste som kan overvinde den politiske dysfunktion, bliver vi nødt til at se mere nuanceret på adskillelsen mellem religion og politik. Vi bliver med andre ord nødt til at skelne mellem kirke og ånd, på den ene side og mellem stat og politik på den anden side.

Jeg mener således at kirke og stat reelt bør adskilles (hvilket den ikke er i Danmark), mens man erkender at den rette brug af åndelig kraft og eksistensen af en oplyst politisk diskurs er to sider af samme sag. At skabe en ny politisk diskurs, som åbner for en dybere forståelse af sammenhængen mellem ånd og politik, og en forening af magt og kærlighed, er essensen i det jeg kalder den kosmopolitiske ide.

Den kosmopolitiske idé

Den kosmopolitiske diskurs adskiller sig fra den aktuelle politiske diskurs på et helt afgørende punkt. Den anskuer nemlig ikke politik ud fra en højre-venstre akse, men benytter en psykologisk model (vist tidligere) med afsæt i de tre store kræfter i den menneskelige psyke: vilje, følelse og tanke. Modellen differentierer desuden mellem politik styret af særinteresser (personlighedens etage) og en politik styret af en helhedsforståelse (den transpersonlige etage).

Modellen anskueliggør, hvordan den psykologiske dynamik i partierne i dag typisk er drevet af en
forkærlighed for én af de tre grundkræfter. Frem for en ydrestyret model, betinget af en klasseopdeling, som i det væsentlige ikke længere findes, tilbyder den kosmopolitiske model en forståelse af den politiske dynamik, som er langt mere nuanceret.

De briller med hvilke vi anskuer et problem, betinger de løsninger vi kan se. Eksistensen af en politisk model i to etager, som endog er underbygget af et stort forskningsgrundlag (se bl.a. Spiral Dynamics, Bech og Cowan, 1996) vil være en betragtelig hjælp i at bringe nye perspektiver ind i den politiske debat. Modellen er uddybet på www.kosmopolitik.dk

Men på trods af dette kosmopolitiske perspektivs indlysende potentiale for perspektivering af debatten har det indtil videre været noget nær umuligt at vinde gehør i medierne herfor. Det er som om, der er en usynlig
mur, der gør det umuligt for nye tænkemåder at komme frem – samtidig med at alle skriger på fornyelse.

Det religiøse vanvid

Vi ser i dag klart middelalderens religiøse forfølgelser, som hvad det var – vanvid. Vi ser på apartheid og racedeling på lignende vis. Vi ser på holocaust og folkemord med afsky. Men vi overser, at det aktuelle grænseløst ressourcefortærende forbrugsvanvid, som driver kloden tættere og tættere på afgrunden, psykologisk set er fuldstændig identisk med fortidens psykologiske udskejelser. Der er tale om en virkelighedsforstyrrelse med afsæt i åndelig forblændelse, som gør at masserne forføres af besnærende idéer, uden rod i virkeligheden. Og konsekvenserne for samfundet er massive. Det er om muligt endnu mere alvorligt i dag end i fortiden, fordi hele planetens skæbne er på spil.

Det er endnu et afgørende punkt: Når vi ser på fortiden, er det helt klart for os, at samfundets institutioner og politiske tendenser var præget af kollektivt blændværk. Men er vi i stand til at erkende, at vi kollektivt set er offer for en lignende dynamik i dag? Er vi i stand til at se os selv i øjnene og sige ”Vi er syge”? Er vi i stand til at se på vores fortid, og erkende, at vi er psykologisk skadet af historiske begivenheder, som er fortrængt og derfor aldrig healet? Er vi i stand til at se neutralt på os selv og indrømme. at vi har brug for samfundshealing?

Forsvinder i mørke kældre

Et individ som er i stand til at erkende, at det er dysfunktionelt, vil klare sig meget bedre end den, som fornægter behovet for hjælp. Alkoholikere og stofmisbrugere vil i reglen først erkende deres misbrug, når de har smadret alle deres sociale relationer, ødelagt kroppen og er døden nær. Så er bunden endelig nået. Noget tyder på, at verden i sin afhængighed af vækst og olie opfører sig præcist ligesådan.

Er det virkeligt nødvendigt for verden at gå igennem et globalt kollaps, med krig, epidemier,
klimakatastrofer, gensplejsede afgrøder der går amok og kollaps på oliemarkedet, førend vi erkender, at vort samfund har alvorlige psykiske problemer? Tør vi løbe risikoen for, at der ud af det forudsigelige kaos opstår et globalt mafiakontrolleret medietyranni, hvor frie stemmer forsvinder i mørke kældre, som vi allerede ser det i Kina og i stigende grad i USA?

Hvad kan vi gøre?

Når man ser, hvad der er på spil i verden i dag, og hvor komplicerede sammenhængende er, kan man nemt miste modet. Det virker alt for uoverskueligt til at gøre noget ved. Men der er faktisk mange lyspunkter og en række meget konkrete tiltag som man kan støtte op omkring.

Blandt de konkrete initiativer, som jeg selv er involveret i, kan jeg nævne:

  •  Kosmopolitisk Forum som er et projekt, der søger at skabe en ny form for politisk dialog og ændre magtens dynamik ved at forene magt og kærlighed gennem visdom.
  • Alternativet som er et politisk projekt der har seriøs bæredygtighed som omdrejningspunkt.
  • Bjergager Solby i Odense (www.bjergager.dk) som er et eksistentielt fællesskab, der arbejder med initiativer indenfor kunst, kultur og Net-TV.

Disse tre projekter er aspekter af et kulturelt og politisk opgør, som er voldsomt påkrævet. Men forud for den politiske fornyelse, må nødvendigvis gå en idémæssig fornyelse.

 

0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *