Kosmopolitik i praksis
Økonomi og klima
Kosmopolitisk Alliance står for en ansvarlig økonomisk politik, der bygger på markedsprincipper, bæredygtighed, progressiv beskatning og global retfærdighed.
Sundhed
Kosmopolitisk Alliance sidestiller alternative og traditionelle behandlingsformer, i det omfang der er videnskabelig dokumentation for deres virkningsfuldhed. Dette involverer også et opgør med en snæversynet materialistisk videnskabsforståelse.
Uddannelse
Kosmopolitisk Alliance lægger vægt på klassiske dannelsesidealer. Vi prioriterer en fornyelse af samtlige uddannelser, med afsæt i en åndelig forståelse af mennesket og en brug af den nyeste forskning i bevidsthed og indlæringsmetoder.
Forskning og videnskab
Kosmopolitisk Alliance prioriterer forskningsmidler til projekter med afsæt i et holistisk livssyn og vil eliminere den fordomsfuldhed, som i dag forhindrer en nøgtern og objektiv forskning i at finde sted.
Lokalsamfund og økologi
Kosmopolitisk Alliance prioriterer udviklingen af økologisk landbrug, levefællesskaber, lokale pengesystemer og andre initiativer, der styrker borgernes frihed og selvbestemmelse.
Socialpolitik
Kosmopolitisk Alliance står for en aktiv socialpolitik med henblik på at styrke den sociale ansvarsfølelse såvel som det enkelte menneskes evne til at bidrage aktivt til samfundet.
EU og internationalt
Kosmopolitisk Alliance støtter visionen om et forenet Europa, samtidig med at den enkelte nations egenart og selvbestemmelse skal respekteres.

