Læringsmetoder
De seneste årtier har skabt en række gennembrud i relation til at fordybe beslutningsprocesser og skabe bevidsthed om de ubevidste mekanismer, der ofte præger menneskelig adfærd.
En meget anvendt model til at skabe social innovation i situationer, hvor der er mange interessenter, er MIT professoren Otto Scharmers, U-teori.
Denne model tager afsæt i et åbent sind, et åbent hjerte og en åben vilje og skaber et rum, hvor de forskellige interessenter i fællesskab kan sam-skabe fremtiden.
Til forskel fra den aktuelle politiske proces engagerer denne proces hele mennesket og inddrager også følelserne og de sociale dynamikker. Man afprøver desuden idéerne i praksis ved at etablere prototypemodeller af løsningsforslagene.
Det er i denne ånd, at Kosmopolitisk Forum ønsker at skabe rammer for eksperimenter med bæredygtige samfundsprototyper samt samfundshealing, som adresserer følsomme emner relateret til samfundets skjulte magstrukturer.

