Blog Elements

Half Sized Blog Element (Single Author Style)

Half Sized Blog Element (Multi Author Style)

5G: Hysteri eller katastrofe?

17/06/2019/1 Comment/in Politik, Teknologi /by Rolf Jackson

Teknologisk kluddermor Bølgerne går høj i denne tid omkring 5G. På ene side har teleselskaber travlt med at få rullet 5G netværket ud, så Europa ikke sakker agterud og på den anden side mobiliseres bekymrede borgergrupper i en grad som formentlig ikke er set siden kampen mod atomkraften i 70’erne. Men hvad er egentlig op […]

Valget 2019: De flammende skrifter

03/06/2019/1 Comment/in Politik /by Rolf Jackson

Illusioner er ikke farlige, fordi de er grimme. De er farlige, fordi de er smukke, og vi elsker dem så højt, at vi ikke kan give slip på dem. Valget 2019 er udskrevet for få dage siden. Jeg vågner af en drøm med et indre billede af Rasmus Paludan, der brænder koranen af. Billedet ledsages […]

5G: Hysteri eller katastrofe?

17/06/2019/1 Comment/in Politik, Teknologi /by Rolf Jackson

Valget 2019: De flammende skrifter

03/06/2019/1 Comment/in Politik /by Rolf Jackson

Full Sized Blog Element (Big Preview Pic)

5G: Hysteri eller katastrofe?

17/06/2019/1 Comment/in Politik, Teknologi /by Rolf Jackson

Teknologisk kluddermor

Bølgerne går høj i denne tid omkring 5G. På ene side har teleselskaber travlt med at få rullet 5G netværket ud, så Europa ikke sakker agterud og på den anden side mobiliseres bekymrede borgergrupper i en grad som formentlig ikke er set siden kampen mod atomkraften i 70’erne.

Men hvad er egentlig op og ned på denne sag?

Som civilingeniør med en baggrund inden for fysik, forstår jeg i store træk de tekniske dimensioner i det, men jeg er på ingen måde ekspert. Det er der i øvrigt heller ikke ret mange af de myndighedspersoner og tekniske ”eksperter” der udtaler sig om disse ting, der virkelig er.

Jeg kan få øje på en række forskellige konflikter som fletter sig sammen til et værre kludder-tæppe i denne sag:

Der en udbredt bekymring for sundhedsfarerne og kritik af manglen på forskning der underbygger at 5G er så ufarligt som myndighederne påstår.
Der er stærke økonomiske interesser på spil som ønsker at undgå en reel debat om sundhedsfarerne i 5G fordi det vil koste dem forsinkelser og penge.
Der er beskyldninger om at danske kritikere er ”nyttige idioter” der tjener som redskab for russiske trolde, der ønsker at skabe splid i Vesteuropa.
Der er stærkt inflammerende (og ekstremt usandsynlige) påstande om 5G som cirkulerer (sammensværgelsesteorier).
Og endelig er der tilsyneladende en stor forvirring om hvad 5G egentlig er.

En af udfordringerne i den offentlige debat omkring 5G er at der er så meget misinformation, paranoia og uklarhed i luften at det er virkelig svært at gennemskue hvad der er op og ned. Lad mig derfor give mit bud på nogle af de ovenstående ting.

Først de reelle bekymringer:

Moratorium: Der er flere brede appeller fra troværdige kilder som kalder på et moratorium i udrulningen af 5G mens vi får belyst sundhedsrisiciene ordentligt. Det er meget besynderligt at dette ikke får mere opmærksomhed i medierne.
Grænseværdierne for accepteret EM (elektromagnetisk) stråling er (som jeg læser det) fastsat af teknikere og ikke læger. Grænseværdier er tilsyneladende fastsat på basis af hvornår stråling skaber termiske effekter (hæver temperaturen i fx levende væv). Men der er vedholdende påstande om DNA skader og lignende ved langt lavere doser.
Tæthed: 5G teknologien vil kræve langt flere og meget tættere placering af master. Dvs. at mange flere mennesker vil være tvunget til at bo i umiddelbar nærhed af en konstant EM strålekilde.
Skadevirkning: 5G teknologien benytter nogle langt højere frekvenser. Frekvenser som i højere grad absorberes i menneskeligt væv (og derfor øver større skade på det).
Sikkerhed: 5G markedsføres som led i etableringen af IoT: Internet of Things. Så vi kan imødese en fremtid hvor alle mulige trådløse apparater omgiver os. Ud over EM stråling, så åbner det for gigantiske IT sikkerhedsproblemer.
Der er stærke økonomiske interesser på spil og de ønsker IKKE en åben og gennemsigtig debat omkring disse emner. Det er forståeligt, men ikke desto mindre helt uacceptabelt.

Dette er nogle af de bekymringer jeg umiddelbart kan se som legitime.

Og så er der et par meget væsentlige modargumenter imod nogle af kritikpunkterne:

At langt størstedelen af den stråling vi udsættes for kommer fra vores EGNE mobiltelefoner (op imod 99%), fordi de fysisk er placeret tættere på os, og strålingen falder med afstand i anden potens.
At flere og tættere master ikke nødvendigvis giver større total stråling, fordi det tillader vores egne mobiltelefoner at operere med langt lavere sendeeffekt. (se artikel om mobilstråling i skolegården)

Der er mange perspektiver, og jeg siger ikke at alt hvad ovenstående artikel påstår er sandt. Men vi bliver nødt til at forholde os til at disse teknologiske spørgsmål ikke er sort-hvide.

Så er der alt støjen.

Det er, som jeg vurderer det, korrekt at Rusland forsøger at puste til angsten i befolkningen for 5G. Men som en vittig sjæl sagde: Blot fordi man er paranoid behøver det ikke at betyde at man IKKE bliver forfulgt. Så selvom Rusland forsøger at puste til ilden kan der stadig godt være grund til bekymring.

Stort set alle magtfulde teknologier kan misbruges og i et højteknologisk samfund må vi finde en balance.

Så er der påstande om at 5G er en våbenteknologi, er en del af en global strategi for at reducere befolkningtallet, gøre folk ufrugtbare, at bestråle politiske modstandere, kan bruges som våben, er første skridt i at hele befolkningen skal chippes, er forbundet med chemtrails og nanopartikler og mange andre lignende småparanoide forestillinger.

Og mens det ikke selvfølgelig kan udelukkes at disse teknologier KAN bruges til fordækte ting, så er der meget langt fra at en teknologi KAN bruges til at bestemt formål og til at den VIL blive brugt dertil. Stort set alle magtfulde teknologier kan misbruges og i et teknologisk samfund må vi finde en balance.

Det rigtige spørgsmål er således ikke kun OM 5G er farligt, men HVOR farligt det er – sammenlignet med alle mulige andre teknologier. Biler er farlige. Tilsætningstoffer er farlige. Pesticider i grundvandet er farligt. Vi lever til daglig med en masse konsekvenser af teknologi hvor det er svært uden videre at fjerne disse risici og vi derfor må lave nogle risiko vurderinger.

En dimension ind i støjen er som jeg ser det føgende: Rigtig mange mennesker kæmper med følelser af angst, raseri og paranoia. Årsagerne til følelserne er som regel personlige. Men det er nemmere at projicere disse følelser over på noget andet: Indvandrere, forurening, politikere eller teknologi (fx 5G).

Det spraglede miljø for sammensværgelsesteorier og manglen på saglighed afslører i hvor høj grad disse miljøer er drevet af irrationel angst og ikke saglige politiske mål. I det omfang det er ubevidste følelser, der reelt motiverer disse processer, så er problemet at sagen reelt er sekundær, mens det følelsesmæssige behov er primært.

Jeg tror at mange mere neutrale mennesker, som er bekymrede, fornemmer denne energi i en debat som 5G og instinktivt trækker sig fra debatten fordi de ikke ønsker at blive slået i hartkorn med folk som vitterlig siger nogle besynderlige ting.

Som bevægelse må 5G protesterne derfor skelne klart mellem hvad der er sagligt og hvad der er misinformation og hvad der er et gråt område midt imellem.

Det tekniske

Så er der det tekniske.:

5G er først og fremmest en PROTOKOL. Det er en ny teknik til at kommunikere mellem mobil og mast. Derfor kan 5G sagtens køre på de eksisterende master og frekvenser.

Hvis vi skal have en saglig debat må vi derfor adskille debatten mellem:

5G som protokol
Brug af nye sendefrekvenser

Det er to problemer som er adskilt men forbundet. De højere frekvenser giver større båndbredde (hastighed). Men de er teknisk set IKKE nødvendige for at give nogle af de andre fordele som 5G rummer.

Hvad kan man håbe at opnå?

Hvis man ønsker at stoppe udrulningen af 5G bør man nok lave en nøgtern analyse af hvad der reelt er muligt, og ønskværdigt. Personligt mener jeg at nogle fokuspunkter bør være:

Grænseværdier. De nuværende grænseværdier virker meget høje, og bygget på et lidt vilkårligt grundlag. Der er god grund til at kræve at grænseværdier fastsættes af et uvildigt organ med en stærk tilstedeværelse af sundhedspersonale (læger og bioteknikere).
Forskning. Der er brug for mere og bedre forskning, og ikke mindst uvildig offentlig finansieret forskning så vi kan få fakta på bordet.
Borgerhøringer i relation til masteplaceringer. Ligesom man ikke kan placere et radioaktivt lager eller en kemisk losseplads i folks baghave uden at høre lokalbefolkningen kan man forlange at der bliver lavet nogle processer som inddrager lokalbefolkninger og tillader dem at beslutte hvordan afvejningen mellem bekvemmelighed og stråling skal være i deres lokalmiljø. Det bør ikke være teleselskabernes egenrådige beslutning.
Afkriminalisering af internetdelinger. Ideen om at man kan få flere års fængsel for at videreformidle fx russisk (mis)information er fuldstændig grotesk. Disse drakoniske love bør fjernes.
Sikkerhed og bæredygtighed. Udbredningen af IoT bør bremses indtil sikkerhedsproblemer er ordentligt håndteret. Vi har for megen dårlig teknologi i vores samfund som spilder ressourcer og ikke tilfører reel værdi. Der bør generelt indføres nogle højere standarder for sikkerhed og genbrug i relation til teknologi.

Hvis man ønsker at opnå disse ting, bør man nok kigge tilbage på 70’ernes kamp for at stoppe atomkraften. Det lykkedes, hvilket vi i dag kan prise os lykkelige for. Et vigtig led i en lignende kamp for at stoppe 5G vil nok være dannelsen af en national forening eller lignende, som kan fungerer som politisk lobby organisation og hvor folk kan hente saglig information om sagen.

En helt central udfordring for en sådan forening vil være at lave en platform for saglig kritik, ledsaget af konkrete politiske forslag. Fx i stedet for at ville stoppe 5G kunne det være at ændre grænseværdier og stoppe brugen af nye frekvenser og lignende.

Men det er afgørende at gå fra en hysterisk alt-eller-intet debat, til en mere nuanceret debat hvor viden og indsigt aftvinger respekt hos myndigheder og interessenter frem for at give næring til hysteriske påstande som skræmmer sympatisører og allierede væk.

Valget 2019: De flammende skrifter

03/06/2019/1 Comment/in Politik /by Rolf Jackson

Illusioner er ikke farlige, fordi de er grimme. De er farlige, fordi de er smukke, og vi elsker dem så højt, at vi ikke kan give slip på dem.

Valget 2019 er udskrevet for få dage siden. Jeg vågner af en drøm med et indre billede af Rasmus Paludan, der brænder koranen af. Billedet ledsages af et intenst ubehag, jeg ikke kan komme fri af. Men pludselig sker der noget, der fuldstændig ændrer energien.

For mit indre blik ser jeg en vision, hvor alle valgkampens 13 partiledere står i en kreds i den store stencirkel min partner og jeg har bygget på ”Bjergager” nær Odense som en hyldest til den store Moder. Det er så vidt jeg ved den største stencirkel, der er bygget i Skandinavien i over tusind år. Den symboliserer et ønske hos os om at heale de sår som tusind års patriarkalsk kristendom har påført jorden og det feminine.

Midt i kredsen står et bålfad fuld af brændende hellige skrifter – både kristne, muslimske og mange andre – og en port til himlen åbner sig. Der er noget langt større end Paludan på spil.

Hvad det er, vender vi tilbage til…

Modviljen mod muslimer

Rasmus Paludan har vakt stort postyr ved at afbrænde koraner. Det er provokerende og modbydeligt. Desværre har han ret i én ting: At visse muslimers parathed til at true ham på livet for denne symbolske handling er endnu værre. Denne trussel afslører nemlig en afgrundsdyb forskel på islamisk og europæisk kultur.

Paludan er således et symptom på et problem. Men den egentlige årsag handler om danskernes åndelige hykleri.

Europa var fra ca. år 1200-1800 præget af religionskrige, forfølgelse og hekseafbrændinger. Set i bakspejlet var de 600 års forfølgelser et religiøst vanvid, som europæerne med rette har besluttet aldrig må gentage sig. Denne sunde beslutning ledte bl.a. til en principiel opdeling mellem kirke og stat efter oplysningstiden.

Jeg tror ofte, at der bag den modvilje man kan møde imod muslimer, ligger en oplevelse af, at de som kultur og religion ikke vil acceptere denne helt principielle grænse. I Danmark er der ydermere det problem, at det er svært at tale med autoritet ind i denne problemstilling, så længe vi som nation ikke selv har fuldbyrdet adskillelsen mellem kirke og stat – hvilket vi ikke har.

Paludan er således et symptom på et problem. Men den egentlige årsag handler om danskernes åndelige hykleri.

Ikke-vold og satyagraha

Etniske og religiøse konflikter har det med at ende på én af to måder: Et voldsorgie af etnisk udrensning eller en kulturkonflikt, som kan fortsætte i århundreder.

Men vi har også set nogle spektakulære undtagelser i form af Gandhis frigørelse af Indien, Mandelas healing af Sydafrika og Martin Luther Kings håndtering af raceproblemerne i USA.

Disse undtagelser havde nogle ting til fælles:

Ikke-vold – i en udvidet forstand, dvs. at man undlader at slå, også med ord.
En eksistentiel og åndelig dimension. Gandhi praktiserede Satyagraha: At klynge sig til sandheden. Dr. King var præst. For Mandela var det kristne budskab også centralt og gav sig udtryk i, at tilgivelse og forsoning blev hans adelsmærke – selv efter 30 år i fængsel.

Det handler om religion

Et centralt element i den mudrede danske indvandrerdebat er påstanden om, at det ikke handler om religion men om kultur. Men det handler i allerhøjeste grad om religion. Eller rettere: det handler om vores verdensbillede.

Konflikten mellem islam og kristendommen går 1500 år tilbage. Og mens der er forskelle, så er lighederne langt større: Fx forestillingen om at man kan blive ”frelst” ved at ”tro” på noget bestemt.

Den egentlige konflikt er således ikke mellem islam og kristendom, men imellem trosbaserede religioner af enhver art, og en oplyst erkendelse af den mytiske verdens kraft og virkelighed.

Men denne vinkel er fuldstændig fraværende i den politiske debat. I stedet er debatten polariseret imellem:

En ateistisk vinkel: Vi snakker uden om problemet og håber, det forsvinder af sig selv.
En religiøs vinkel: Vi gør islam forkert og fastholder kulturkristen danskhed ved lov.

Men ingen af metoderne virker. For de bygger begge på en eksistentiel løgn. Man ender derfor med at bekæmpe én løgn med en anden løgn, og det er ikke særlig effektivt.

Klimakrisen handler ikke blot om at skabe løsninger, så vi på bæredygtig facon kan fortsætte med at give næring til de undertrykkende tankeformer, vi har båret som lænker i årtusinder. Klimakrisen er en unik mulighed for at smide lænkerne og skabe en helt ny balance på vores jord.

Men hvordan ville det se ud at bekæmpe løgn med sandhed? Med forskning? Med en rummelig oplyst debat? Med en ægte åbenhed overfor den mytiske kraft, som har født religionerne?

En sådan tilgang vil nødvendiggøre følgende:

En anerkendelse af den mytiske verdens faktiske eksistens, som en magtfuld dimension hinsides det fornuften kan fatte.
At man gør brug af udviklingspsykologiens erkendelser af de menneskelige udviklingstrin, og hvordan de manifesterer sig kulturelt.
At vi tager et neutralt blik på de tankeformer, som former vort samfund, og tør tale ærligt om hvorvidt de præmisser, der ligger til grund for dem, er sande eller ej.

Den egentlige mulighed…

Tilbage til min vision… For mit indre blik ser jeg Paludan, som brænder Koranen af og mærker den frihed, det giver at være fri for de tankemæssige lænker, som religionen udgør.

Jeg ser pludselig, at vi har brug for at brænde de hellige skrifter. Ikke blot koranen men alle de skrifter, som forlanger forrang, fordi de er ”guds ord”. Men vi skal ikke provokere ved at brænde andres skrifter af. Vi skal i stedet invitere de grupper i samfundet, som elsker bestemte illusoriske forestillinger, til at brænde deres egne ”hellige” skrifter af og dermed befri sig fra deres tankemæssige lænker. Vi skal slagte alle de hellige køer.

Jeg ser pludselig, at vi har brug for at brænde de hellige skrifter. Ikke blot koranen men alle de skrifter, som forlanger forrang, fordi de er ”guds ord”.

Jeg ser kristendemokraternes unge lys Isabella Arendt smide Biblen på bålet. En muslim smider selv koranen på. Og repræsentanter for jødedommen smider Toraen ind i ilden. Men det stopper ikke med de hellige skrifter. For pludselig kommer Klaus Riskjær Petersen og smider en kopi af Adam Smith: ”The Wealth of Nations” ind i ilden. Og en socialist kommer det kommunistiske manifest ind i flammerne. Også Niels Bohrs kvantefysik ryger ind i ilden sammen med hele den postmoderne gudsfornægtende litteratur. Alt sammen ryger det på bålet. Og i befrielsen fra alle disse gamle tankeformer, der som våde klæder trækker os ned i dyndet, kommer et overjordisk lys til stede.

Der, midt i stencirklen på Bjergager, åbner himlen sig, og et fantastisk lys stråler frem. Et lys af åndelig fornyelse og healing. Og det går op for mig at 95% af det, som lige er smidt på bålet, er tanker skabt af mænd, for mænd, i en patriarkalsk kultur.

Ved at give slip på alle disse begrænsende tænkemåder er det muligt for himlen og jorden at mødes på ny. Pludselig kan den store Moder og de feminine mysterier få en plads i verden uden at skulle kæmpe imod en overmagt af undertrykkende patriarkalske tankeformer.

Der, midt i stencirklen på Bjergager, åbner himlen sig, og et fantastisk lys stråler frem. Et lys af åndelig fornyelse og healing. Og det går op for mig at 95% af det, som lige er smidt på bålet, er tanker skabt af mænd, for mænd, i en patriarkalsk kultur.

I kredsen står valgkampens 13 partiledere og åbner sig for øjeblikket. Frisat af fortidens tankemæssige lænker, bliver det muligt at gøre det, som skal gøres for at heale denne jord.

Det bliver tydeligt, at der bag Paludans opførsel, som en rasende 5-årig, og utallige menneskers enøjede jagt på materielle goder ligger en længsel, som kun én ting virkelig kan tilfredsstille: Den dybe forsoning med det, som vi kulturelt har været adskilt fra i årtusinder: Det hellige feminine og den store Moder.

Og lige der kommer klimakrisens egentlige mulighed i fokus:

Klimakrisen handler ikke blot om at skabe løsninger, så vi på bæredygtig facon kan fortsætte med at give næring til de undertrykkende tankeformer, vi har båret som lænker i årtusinder.

Klimakrisen er en unik mulighed for at smide lænkerne og skabe en helt ny balance på vores jord.

M	T	W	T	F	S	S
					1	2
3	4	5	6	7	8	9
10	11	12	13	14	15	16
17	18	19	20	21	22	23
24	25	26	27	28	29	30
31