Det skizofrene samfund
Verden er på vej ind i en global systemkrise, hvor fundamentet for vor civilisation er truet af kræfter der
nemt kan komme helt ud af kontrol. I denne situation gør verdenslederne reelt set ingenting. Hvordan kan det
ske? For at forstå det, bliver vi nødt til at forholde os til de psykologiske kræfter, der er på spil.
Prøv at forestille dig USA og Europa som individer hos en psykolog. Se på den dybe indre splittelse, der
præger dem, tendensen til at ignorere smertefulde realiteter og det mudrede og kyniske spil om magten, der
præger den politiske debat.
Et individ med disse personlighedstræk ville formentlig få en lidet flatterende diagnose. Man ville
konstatere at adfærden i vid udstrækning var styret af angst, psykologisk benægtelse og en manipulerende
grænsesøgende adfærd med skizoide og psykopatiske træk. Og diagnosen ville være korrekt.
Dette peger på, at vi som samfund lider af nogle kollektive adfærdsforstyrrelser, som vi bør tage meget
alvorligt. Der tale om en virkelighedsforstyrrelse, som er meget svær at heale. Drivkraften er angst for at gå
til grunde i mødet med virkeligheden, hvorfor personligheden af al magt forsøger at skabe en fiktiv
virkelighed, men nødvendigvis må benægte, at det er det, man gør. For i det øjeblik man indrømmer, at man
er syg, så falder hele konstruktionen sammen.
Den eneste måde at ændre på denne dynamik er at se på tingene med nye briller. I det følgende vil jeg
derfor præsentere en helt ny måde at anskue politik på og vise, hvorfor den ikke bare er bedre, men absolut
nødvendig, hvis vi vil undgå en global katastrofe.
Figur 1: Ny politisk model der bygger på Spiral Dynamikken og et omfattende psykologisk forskningsmateriale.
Behov for samfundshealing
Hvis man skærer sig og får et sår, vil kroppens healingsproces automatisk gå i gang. Man behøver ikke
koncentrere sig eller gøre noget. Man skal blot have tillid til kroppens iboende evner. Men hvis man lukker
et dybt sår, der ikke er rent, vil der gå betændelse i det. Hvis det ikke renses, vil det aldrig heale, og man vil i
yderste konsekvens dø af komplikationerne.
Sindet fungerer på præcis samme måde. Men fordi vores kultur fokuserer på det ydre, så ser vi det ikke.
Vi forsøger derfor på utallige måder at dække vores psykiske skrammer til, alt imens giften fra historiske sår
i den kollektive psyke driver planeten tættere og tættere på en gigantisk kollaps.
Historien har det med at gentage sig, og det af en grund. Et traumatiseret og misbrugt sind vil nemlig
uundgåeligt drages imod mennesker og situationer, som giver mulighed for at genopleve traumet. Årsagen
er, at sindet ubevidst forsøger at heale sig selv. For kun ved at genopleve traumet, og mærke dybden af såret,
kan healingsprocessen begynde. Det, der sker, er at man ubevidst forsøger at åbne såret for at rense det. Men
fordi vi savner bevidsthed om denne dynamik, sker der som regel det modsatte – en retraumatisering.
Vi har derfor brug for at se disse mekanismer, erkende de sår i den kollektive psyke, der driver den
nuværende udvikling, og igangsætte en proces der kan heale disse sår. Sårene stammer fra en lang række
historiske overgreb og løgne, der går helt tilbage til middelalderen. Af politiske grunde er overgrebene blevet
ignoreret, fordi det ikke har været i magthavernes interesse at rippe op i historien. De er nemlig ofte
arvtagere til de, som begik overgrebene. Men konsekvenserne for moderne kultur og selvforståelse er store
og vi bliver nødt til at se på det. Vi har desperat brug for samfundshealing.
Kun ånd er stærkere…
Som jeg ser det, er eksistentiel angst formentlig den vigtigste drivkraft bag den aktuelle globale
dysfunktion. Hvis det er sandt, er det kun ånd, eller åndelig kærlighed, der kan ændre dysfunktionen og give
menneskeheden en forståelse af det valg, den står overfor. For kun kærlighed og åndelig offervilje er
stærkere end angst som psykologisk drivkraft.
Angst har desuden en uhyggelig egenskab: Angst fungerer ved at forklæde sig som bebrejdelser (det er
din skyld at…) eller paradisforestillinger (hvis bare [et eller andet], så ville alt blive godt). Og denne
maskering sker inden man overhovedet registrerer angsten i bevidstheden. Derfor vil personer, som er drevet
af angst benægte dette indædt, uanset om det er sandt – måske især hvis det er sandt.
Gud på kunstigt åndedræt
Et vigtigt aspekt af den eksistentielle angst, som driver det moderne menneske, er tabet af et åndeligt eller
religiøst holdepunkt. Vi har ikke længere en stor åndelig fortælling, der binder vort samfund sammen. Gud
er, som Nietzsche formulerede det, død. Videnskaben har efterfølgende kvitteret med at ophøje tilfældighed
som det store absolutte princip, der ligger bag altings tilblivelse.
Men videnskabens påstand om, at tilfældighed er et grundvilkår i universet, bygger alene på en antagelse.
Der er ikke skyggen af bevis herfor. Det er en central pointe, og jeg vil gerne høre fra en enhver fysiker, som
tør påstå noget andet.
Gud er således formentlig ikke død, men Hun har i hvert fald været i koma i lang tid. Og jeg siger ”Hun”
med et skævt smil, fordi en perlerække af aktuelle samfundsproblemer stammer fra misforståelser med rod i
et gammelt jødisk billede af gud som værende maskulin.
Som en kannibal
Som resultat af Guds ”død” og det åndelige vakuum, der opstod i kølvandet videnskabens store triumfer i
starten af det 20. århundrede, er der født en vifte af alternative trosforestillinger, som spænder fra det uhyre
avancerede til forestillinger, der er så naive, at det er en fest for kritikere at jorde dem.
Men hvis videnskabens antagelse om tilfældighed som et grundvilkår i universet ikke er korrekt, da må alt
hvad der eksisterer i kosmos være født ud af noget, som ikke er tilfældigt. Der må med andre ord være en
skabende intelligens bag alting.
Fortidens religiøse forståelser har helt indlysende været forsimplede og mangelfulde. Og symbolske sandheder
er misfortolket på måder, som har gjort religion til et meningsløst morads af selvmodsigelser. Men det er
ikke det samme som, at der ikke findes et kosmisk mysterium, en universel mening og en skabende guddom,
som vi alle er et ekko af.
Idet vi åbner for en kollektiv diskussion om dette kosmiske mysteriums beskaffenhed, åbner vi samtidig
døren til at heale alle de sår, der skyldes fornægtelsen af samme. Vi åbner døren til en ny stor fortælling om
mennesket som et besjælet væsen på en stor åndelig rejse. Vi åbner døren til, at vi ser os selv i en ny
sammenhæng med den klode vi lever på, og det bliver tydeligt hvordan vores nuværende adfærd mest af alt
minder om en kannibal, der gnaver på sit eget ben.
