Valg 2015: Den Alternative økonomi
Rolf Jackson er civilingeniør med en baggrund inden for bl.a. fysik, IT og økonomi.
Alternativet går frem i meningsmålingerne, og i takt med succesen spørger pressen i stigende grad, ”hvor kommer pengene fra”. Og mens dette er et yderst relevant spørgsmål, så bliver Alternativets politik hovedsageligt kritiseret på baggrund af nogle helt forkerte præmisser.
Deltag i debatten på Kosmopolitisk Forums facebook side.
Bæredygtighed og Økonomi
Bæredygtighed er god økonomi pr. definition. For dets modsætning ”ubæredygtighed” er i sin kerne en adfærd, som man kan tillade sig et stykke tid, hvorefter virkeligheden indhenter en.
Overvej som analog den højest ubæredygtige strategi at lånefinansiere sit privatforbrug. Først kan man starte med boliglån eller kassekredit. Hvis man fortsætter det økonomiske overforbrug, går vejen over stadig mere tvivlsomme minutlån, indtil man til sidst ender i armene på de kriminelle, som uden blusel brækker dine ben, hvis ikke du betaler ublu renter. Enhver vil advare imod at tage denne vej, men ikke desto mindre kan vores nuværende vækst økonomi ses som en kollektiv analog til dette mønster. Vi låner fra fremtidige generationer, opbruger uerstattelige ressourcer med rasende hast og spiller hasard med klimaet.
Det er således ikke Alternativets insisteren på, at bæredygtighed må komme først, som savner jordforbindelse. Det er derimod den fremherskende vækstideologi, hvor selv olieselskaberne indrømmer at priserne på sorte aktier (aktier i fossile brændstoffer) holdes oppe af en tro på, at det internationale samfund aldrig vil mande sig op til at gøre noget effektivt ved klimaforandringerne. For hvis det skete, ville værdien af oliereserverne falde drastisk og aktierne ligeså.
En tredobbelt bundlinje
Alternativet opererer med en tredobbelt bundlinje – økonomisk, social og miljømæssig. Det gør vi, fordi det er god økonomi og sund fornuft. God økonomi handler nemlig ikke primært om penge. For penge er blot et symbol på reelle økonomiske værdier. En effektiv økonomi handler om en effektiv udnyttelse af ressourcer – finansielle, materielle og menneskelige. Hvis den ene af disse tre faktorer dominerer på bekostning af de øvrige, vil tendensen gå imod kortsigtede og økonomisk set usmarte løsninger.
Et lille eksempel: Vi bruger hvert år en mængde olie, som naturen har været 1 mio. år om at producere, hvilket helt indlysende ikke er bæredygtigt. Og mens det koster ca. $5 af hente en tønde op ad jorden, så sælges den for omkring $100. Men hvis vi skulle producere den tilsvarende tønde olie baseret på vedvarende teknologi, ville det faktisk koste os ca. $300.
Er det god økonomi?
For oliefirmaerne er det en fed deal. De tjener $95 pr. tønde. For menneskeheden er det en elendig deal. Vi forbruger en ressource der er $300 værd, og får kun $100 værdi ud af den. Med andre ord smider vi i runde tal for $200 værdi væk, hver gang vi bruger en tønde olie. Det er sindssyg dårlig økonomi set fra et ressourceperspektiv.
Lignende analyser kan laves inden for mange sektorer. Forkert prissætning af ressourcer leder til suboptimale løsninger og samfundsmæssige strukturer, som kører mennesker i sænk. Men sammenhængene er komplekse. F.eks. ser man, at sociale støtteordninger, som kræver at folk har det skidt for at få støtte, kan vise sig at få folk til at producere fysiske symptomer for psykologisk at retfærdiggøre at modtage støtten. Social stigmatisering gør resten, og folk ender med at være uarbejdsdygtige. Social ulighed i kølvandet på overnormale profitter i finanssektoren gør, at almindelige mennesker må stresse helt urimeligt for at få dagligdagen til at hænge sammen, med nedslidning, stress og utallige andre negative virkninger som følge. Alt dette er noget, vi skaber, gennem den måde vi tænker samfundet. Intet af det er en selvfølgelighed.
Er det god økonomi?
Nej. Det er rasende dyrt og elendig økonomi. Men hvad mere er, så er det en social dysfunktion, som primært handler om, at privilegerede klasser ønsker at beholde ufortjente privilegier. Det har således meget lidt med økonomi at gøre og alt med magt og privilegier at gøre. Og lige der hopper mediemaskinens kæde af. De overser, at de præmisser, de lægger til grund for økonomiske analyser, er fejlbehæftet på helt afgørende vis.
Alternativ økonomi
I relation til 30t arbejdsuge, kontanthjælp uden modydelse, kødfri dage og andre initiativer, som Alternativet bliver kritiseret for, er det nødvendigt at se på den ”marginale økonomiske effekt – totalt set”. Og mens initiativerne indebærer omkostninger, vil der også være gevinster – dynamiske effekter, som man kalder det. Disse kan man ikke blot indkalkulere i finansloven, det ved vi. Derfor må disse ting indfases over en årrække, hvor man får erfaringer med, hvordan ting virker i praksis. Samfundsmæssige eksperimentalzoner er derfor en del af Alternativets vision for, hvordan det skal gøres i praksis. Vi har nogle visioner, men ønsker at afprøve dem i lille skala først. Kald det en videnskabelig måde at udvikle nye samfundsmodeller på.
Men for at forklare hvorfor vi tror på, at disse løsninger vil skabe værdi, så overvej følgende:
Mindre kød=mere sundhed og økonomi
Mindre kød vil meget forudsigeligt lede til besparelser på husholdningsbudgetter, bedre sundhed, mindre naturbelastning og større eksport af kød (som jo ikke bliver spist). Marginalt set er der stor chance for, at det er en økonomisk nettogevinst. Erfaringer vil be- eller afkræfte dette, men det er sandsynligt.
Human kontanthjælp
En mere human kontanthjælpsordning, koblet med borgerdrevne initiativer, som kultiverer virkelyst og kompetenceudvikling hos borgerne, vil med stor sandsynlighed kunne få flere borgere i arbejde end en aktiveringspolitik, som har til formål at presse allerede stressede borgere. For realiteten er, at en meget stor del af kontanthjælpsmodtagerne lider af andet en arbejdsløshed, og yderligere pres vil ikke bringe dem i arbejde, men blot reducere hvad der er tilbage af deres livskvalitet. Bedre livskvalitet vil give mere overskud, og det er et menneskeligt grundtræk, at alle ønsker at bidrage. Vi skal blot finde en måde for folk at bidrage på og tage ansvar, som passer til mennesker, for hvem det nuværende arbejdsmarked er for stramt.
30t arbejdsuge
En 30t arbejdsuge vil være dyr, med mindre den implementeres på en måde, så det samlet set giver en samfundsgevinst. Og her er det vigtigt at se på den uformelle økonomi. En stor del af samfundets reelle værdiproduktion sker nemlig uden for den formelle økonomi: I hjemmet, i lokalsamfundet og i den frivillige sektor. En begavet reform af arbejdsmarkedet, koblet med nye måder at inddrage den frivillige økonomi, vil meget vel kunne producere en større gevinst i den uformelle økonomi, end det økonomiske tab i den formelle økonomi. Det er denne sammenhæng, som økonomerne helt overser.
Inden to udearbejdende forældre blev normen, kunne man finansiere en familie med én indkomst. Men betød det, at den hjemmegående forælder (typisk kvinden) blot gik og drev den af? Nej, for det meste betød det, at hun arbejdede hjemme med børn, husholdning og lignende. Der blev skabt masser af værdier i form af opdragelse, tryghed, relationer, nærvær, mad, vasketøj, rengøring og meget andet. I dag tjener vi måske mere på arbejdsmarkedet. Men pengene bruges i stedet på børnepsykologer, antidepressiver, takeaway mad, rengøringshjælp og stresskompenserende overforbrug. Men i sidste ende er det ikke nødvendigvis en særlig økonomisk adfærd.
Nye rammer for arbejdsmarkedet
Et vigtigt led i et ændret arbejdsmarked er således ændrede rammer for livet uden for arbejdsmarkedet. Bofællesskaber, økosamfund, foreninger, kreative fællesskaber og meget andet, som skaber social værdi og økonomisk produktion i den uformelle økonomi, er en vigtig dimension i Alternativets tænkning om disse ting. Hvis vi blot satte arbejdstiden ned til 30t, uden andre sociale tiltag, så ville det være dyrt og muligvis uansvarligt. Men den nedsatte arbejdstid er en del af en vifte af tiltag, som sigter på at skabe nye sociale strukturer, som ikke meningsfuldt kan diskuteres i isolation, fordi de er gensidigt forbundne.
Fantomgevinsterne
For at forstå sammenhængen i den Alternative økonomi må der ses på de dybereliggende årsager til manglen på bæredygtighed – socialt, økonomisk og miljømæssigt. Denne proces kræver et mod til at erkende, at de kollektive dysfunktioner i vort samfund ikke er helt ulige den dysfunktion, man ser i alkoholiserede familier: Benægtelse af fakta og fokus på de nemme fix. Alkohol og billig olie er ikke helt ulig hinanden på dette punkt.
Vi lever i et samfund, som er fikseret på vækst og produktivitetsstigninger. Men faktisk viser undersøgelser, at op imod 75% af det man kalder ”produktivitetsstigninger” siden år 1900 skyldes billig olie – altså olie, som er prissat under dens reelle værdi. Vi har maskiner, som erstatter menneskers arbejde, men de drives af energi. Hvis denne energi er forkert prissat, så har maskinerne en urimelig konkurrencefordel i forhold til mennesker. Og bl.a. derfor bliver mennesker udkonkurreret af maskinerne i den nuværende økonomi.
Mange af de produktivitetsstigninger, vi betragter som fundamentet for vor velstand, er således fantomstigninger, som primært skyldes en kollektiv benægtelse af de reelle sammenhænge. Det er lidt som at fælde en skov og sælge den og kalde det profit, når realiteten er, at man blot har konverteret en slags kapital (en skov) til en anden slags kapital (penge). I det øjeblik man anerkender de korrekte økonomiske sammenhænge, så ramler hele korthuset, og det politiske hykleri bliver tydeligt.
Klar i spyttet
Alternativet kunne være mere klar i spyttet omkring økonomi, og det Alternativ, som jeg kæmper for, er et, som også kan trække blå stemmer, ved at gøre økonomisk ansvarlighed, med afsæt i et ressourceperspektiv, til omdrejningspunktet for en langsigtet begavet bæredygtighedspolitik. Det er sund økonomi, sund fornuft og sund politik. Det er et argument, som selv et barn kan forstå – eller måske især et barn, som endnu ikke har lært at se verden igennem nogle helt igennem fiktive briller, som eksperterne kalder økonomisk teori, men som reelt er en politisk motiveret fiktion.
Alternativet står for sund fornuft og en human politik. De politiske initiativer, vi kommer med, bør vejes på en Realøkonomisk vægt, som ser på både de positive og negative ressourcemæssige effekter af de forskellige initiativer.
Alternativet vil den spekulative økonomi til livs, og i den sammenhæng er det værd at hæfte sig ved, at kritikken af Alternativet i høj grad kommer fra de kræfter i samfundet, som nyder stor gavn af den spekulative økonomi. Det er de 1% rigeste, der primært har gavn heraf. Alternativet repræsenterer ideologisk de 99%, som har forstået, at det ikke er i vores interesse at lade kapitalen flyde frit og uhindret rundt i verden. Frihandelsretorikken er nemlig et røgslør, der lover velstand for alle, men som reelt leverer velstand til de store på bekostning af de små og til de rige på bekostning af de fattige.
Bæredygtighed er ikke dårlig økonomi – overhovedet ikke. Men det er en økonomi, hvor produktion trumfer spekulation, og hvor de, som reelt skaber værdier i vores samfund – håndværkere, ingeniører, læger, sygeplejersker, ledere, investorer og opfindere mv. – bliver belønnet for deres indsats, men hvor det bliver sværere for anonyme kapitalinteresser at lukrere på andres arbejde uden at løbe en reel risiko.
Privatiser profitten og socialiser omkostningerne. Det er målet for de kræfter, som bag scenerne forsøger at gennemtvinge frihandelstraktater som TTIP og lignende med udemokratiske metoder. Alternativet står for det modsatte: Beløn de, som gør en indsats, og giv næring til en sund produktion i et sundt samfund. Det burde være en nobrainer, og det er det også, hvis man sætter sig ind i sagernes rette sammenhæng.
Deltag i debatten på Kosmopolitisk Forums Hjemmeside.
