Alternativet: God politik men svage argumenter – Hvorfor?

Valg2015 -Dag1: Man skal tilpasse tiden til sandheden, frem for at tilpasse sandheden til tiden.

Sådan lyder et gammelt ordsprog som er relevant i forhold til Alternativets valgkampagne. Den rummer nemlig gode visioner, men argumenterne fremstår til tider lidt tvivlsomme fordi det tankemæssige fundament savner intellektuel dybde. Den samlede politik er derfor sårbar overfor mødet med hårdtslående økonomiske og ideologiske argumenter.

Det er derfor på tide at vi italesætter de dybereliggende skillelinjer bag den globale krise og drager de retoriske og politiske konsekvenser. Det er nødvendigt klart at se det reelle valg vi som menneskehed står overfor.

Men hvad er egentlig problemet? Der er faktisk to problemer som er intimt forbundet. Det ene handler om økonomi, det andet om verdensbillede. Og Alternativet lurepasser lidt i begge disse spørgsmål. Lad os først set på økonomien…

Økonomisk suboptimering

Det altoverskyggende problem som leder til social og miljømæssig nedslidning er manglende fokus på de reelle sammenhænge mellem økonomisk gevinst (profit) og forbrug af økonomiske ressourcer (omkostninger) i samfundsøkonomien. Alt for ofte ser vi at indtægten falder ét sted mens udgiften falder et andet sted. Det leder til suboptimering og dermed løsninger som er dårlige for helheden. I det offentlige manifesterer det sig i kassetænkning og i det private som stadig større ulighed, og ikke mindst uberettigede  – og ultimativt set uretfærdige – skævheder i samfundet.

Kritik af denne tendens – suboptimering – burde være et centralt element i Alternativets retorik. Og dets naturlige modsætning: Helhedsoptimering burde fremhæves som et helt essentielt element i en ny samfundstænkning.

Helhedsoptimering

”Størst muligt livskvalitet for flest mulige mennesker” er den simple formel, som er udtryk for helhedsoptimering – især hvis det kobles med en respekt for økosystemet. Det er et enkelt argument som alle vælgere kan forstå. Men i stedet for dette er den politiske virkelighed i dag præget af optimering af særinteresser, som leder til ting som salg af DONG, fracking, skattehuller og social dumping. Det som alle disse har til fælles er: suboptimering.

Men hvad er det som gør at vores samfund i så høj grad suboptimerer og tillader de få at berige sig på bekostning af de mange? Dette problem har at gøre med det andet punkt: vores verdenssyn eller ”worldstory”.

En worldstory er et sæt af sammenhængende forestillinger, som definerer den måde vi ser på verden. Det er vores ”fortælling” om verden. Helt indlysende er denne worldstory en meget magtfuld faktor i politik. Og bag de store problemer i verden, og bag manglen på reelle politiske alternativer ligger det relativt oversete faktum at partiernes worldstories på nogle helt afgørende punkter er forbavsende ens. Partierne enige om de store eksistentielle linjer, men uenige om hvem samfundets goder skal tilfalde. Det er problemets kerne.

Tre essentielle worldstories

At de fleste partier skulle være grundlæggende enige i deres worldstories vil mange nok ryste på hovedet af. Men det er fordi enigheden angår nogle temaer som folk generelt tager for givet – undtagen dem der brugte navnet ”alternative” længe inden Alternativet kom på banen. Det er folk som arbejder med bl.a. alternativ sundhed, healing og åndsvidenskab.

Og hvori består så det afgørende skel mellem ”mainstream” og de ”alternative”?

Det helt afgørende skel, er om man tror på at der findes en åndelig kraft, hinsides sindets kontrol og fatteevne, som former og guider vores liv. Tror man på at der findes en åndelig dimension i livet, eller tror man på at materiens love ultimativt er det som styrer universet?

Vi har således tre centrale worldstories som det er vigtigt at skelne mellem:

• Traditionel religiøsitet (gud som en fjern patriark eller lignende)
• Materialistisk videnskab (kun det som kan måles er virkeligt og tilfældighed styrer universet)
• Åndelig videnskab (der findes en åndelig kraft i livet og den udtrykker sig bl.a. i atomernes uforudsigelighed. Livet er således uforudsigeligt, men ikke tilfældigt i denne optik.)

En ting er mainstream og de alternative dog enige om : Afvisningen af den traditionelle religiøse worldstory baseret på hellige skrifter der ikke kan modsiges. Der er næppe nogen videnskabeligt orienteret person der ikke instinktivt vil afvise at tro på dette. Men at afvise groft forenklede forklaringer på livets mysterium er ikke det samme som at der ikke findes “en ophøjet ånd, hinsides vores fatteevne” som bl.a. Albert Einstein kaldte det i hans beskrivelse “hvad jeg tror på”.

Men politisk set er det afgørende at forstå at alle de dominerende partier i praksis tror på den materialistiske videnskabs dogmer og at deres politik er en forlængelse heraf – og forskellen handler mere om hvem de fedter for end hvad de tror på.

Hvorfor er det vigtigt?

Det politiske kompas peger solidt på at Alternativet kommer i folketinget. Så hvorfor er disse perspektiver vigtige?

De er vigtige, fordi en manglende klarhed om forskellen på disse worldstories, vil gøre at Alternativets politikere alt for nemt vil blive indfanget i det sædvanlige politiske spil og overse vigtigheden af de principielle skillelinjer. Kun et stålfast opgør med den historie som er årsagen til suboptimeringen, vil gøre det muligt at undslippe bekvemmelighedens politik. Og kun et vågent øje på magtens fristelser vil gøre det muligt at undgå magtens fælder.

Og hvis det er nogen som tror at de er immune overfor dette er de efter min mening naive, og burde se Ringenes Herre, eller Star Wars indtil de er kureret for den vildfarelse. Ingen er immune overfor magtens fristelser og faren for at Alternativets politikere hurtigt kommer til at ligne deres kollegaer fra de andre partier er stor – med mindre det nødvendige intellektuelle opgør føres til sin logiske konklusion.

Klarhed om disse ting handler om at give vælgerne et mere klart valg: Et parti som ikke blot vil noget nyt, men som bygger deres visioner på helt nye idéer.

Menneskehedens essentielle valg

Bag konflikten om klimaet og den stigende globale uretfærdighed ligger således en konflikt om tre verdenssyn:

• En traditionel religiøsitet som bliver stadig mere skinger og både styrer Islamisk stat og det religiøse højre i USA (to grupper som trives ved at bekæmpe hinanden)
• et fragmenteret og atomistisk verdenssyn, som tror på den materialistiske videnskabs forestillinger og
• et holistisk og integralt verdenssyn, som anerkender eksistensen af en åndelig virkelighed som på subtilt plan styrer livets (selv)udfoldelse.

Den politiske kamp siden anden verdenskrig har essentielt set været mellem de to første worldstories. Men den globale krise og åndelige opvågnen er ved at åbne en tredje mulighed: Det holistiske livssyn. Alternativet politik er delvist født ud af dette perspektiv, men man har ikke fuldt ud taget den intellektuelle konsekvens af den samfundsmæssige nødvendighed man fornemmer.

To slags dysfunktion, eller Alternativet?

Rød og Blå blok, står således begge med fødderne solidt plantet i en misforstået materialistisk livsopfattelse og deres politik er en logisk konsekvens heraf – en politik baseret på suboptimering og særinteresser.

Alternativet har set skriften på væggen, og vil noget nyt – men Alternativet lurepasser i forhold til opgøret med samfundets grundlæggende worldstory. Alternativet forsøger med bløde værdiargumenter at skubbe samfundet i en mere holistisk retning. Men uden at melde klart ud i forhold til den underliggende konflikt klart får argumenterne uundgåeligt en hul klang.

Utallige mystikere ned igennem tiden har fortalt os at alt liv er ét. Alt liv er forbundet med usynlige tråde og mens vi kan fornægte denne forbindelse kan vi ikke undslippe den. Store politiske ledere som Nelson Mandela, Winston Churchill, Mahatma Gandhi og Martin Luther King udtrykte alle deres forståelse for dette dybere niveau af forbundethed når de argumenterede for HVAD vi skulle gøre og HVORFOR.

At optimere med hensyn til helheden er derfor god økonomi, god etik og sund fornuft. Det er en begavet politik som i absolut forstand er langt mere økonomisk end at kalde ødelæggelsen af vores livsgrundlag for profit og udskrive checks i nutiden som skal betales af fremtiden.

Menneskeheden står ved en skillevej, og den fortjener et klart valg. I denne situation ville det tjene Alternativet vel, ikke at lurepasse i denne fundamentale diskussion, men at tage et klart standpunkt og tage det nødvendige intellektuelle opgør det følger. Det vil gøre det tydeligt for vælgerne at partiet ikke kun tilbyder nogle nye løsninger, men også nogle nye perspektiver og idéer – en ny worldstory.