Det kosmopolitiske spektrum – et psykologisk landkort

Der er udbredt enighed om, at den traditionelle højre/venstre model er problematisk. Men hvad skal vi erstatte den med?

De progressive har en fælles modstander i det etablerede system, men kæmper reelt for tre forskellige visioner.

I det følgende vil jeg præsentere en model, som bygger på psykologiske arketyper, der findes i alle mennesker. Eksistensen af disse arketyper forklarer desuden, hvorfor det er så svært at bringe nogle virkeligt nye perspektiver ind i politik.

Det er der nemlig to gode grunde til:

  • For det første kræver en ny politik, at vi begynder at tænke på helt nye måder. Det skaber en stor mental barriere.
  • For det andet er der mange progressive kræfter i samfundet, som ønsker en radikal ændring. Men de er IKKE enige om, hvori disse forandringer skal bestå.

Og her finder vi en helt afgørende nøgle til, hvorfor disse nye perspektiver har haft så svært ved at slå igennem politisk og samfundsmæssigt. De progressive har nemlig en fælles modstander i det etablerede system, men kæmper reelt for tre forskellige visioner.

LÆS også: Paul Rays politiske kompas

Modellen er illustreret nedenfor. Den reproducerer faktisk den traditionelle rød/blå akse i midten, men rummer også nogle helt nye perspektiver.

MemesPolitics_overordnetGrafisk repræsentation af arketyperne: Arketyperne bygger på en omfattende forskning. Se referencer nederst i artiklen.

Det kosmopolitiske spektrum

Den traditionelle højre/venstre akse repræsenterer modsætningen mellem kapital og arbejdskraft. Det er en fundamental modsætning, og derfor har denne model været meget succesfuld. Hvis vi vil finde en ny indikator, er det derfor nærliggende, at vi skal se efter nogle lige så fundamentale modsætninger, som indfanger nogle flere nuancer end den traditionelle rød/blå polaritet.

Et bud på, hvor man kan finde sådanne modsætninger, er indenfor psykologien. Et omfattende forskningsarbejde har nemlig identificeret et relativt begrænset sæt af “memer” eller “arketypiske tænkemåder,” som udtrykker sig i alle mennesker. Ud af dette ret omfattende forskningsarbejde (spiraldynamikken) har jeg udviklet en politisk model bestående af seks grundlæggende memer. Modellen er også forklaret på KF’s sider om en ny politisk optik.

Kort om spiraldynamikken

Meget kort fortalt består min version af spiraldynamikken af to etager, som hver rummer tre centrale tænkemåder. Disse tænkemåder udspringer af hhv. tanke, følelse og vilje. Afhængig af hvilket fakultet (tanke/vilje/følelse) der dominerer vil et individs psyke være domineret af det tilsvarende mem.

  • Den første etage har afsæt i en individorienteret psykologi: Autoritær, Humanistisk og Entreprenant. Omkring 98% af jordens befolkning er styret af disse tænkemåder.
  • Den anden etage har afsæt i en transpersonlig psykologi: Syntesisk, Holistisk og Systemisk. Kun ca 2% af jordens befolkning er styret af disse avancerede tænkemåder.

De tre sidste tænkemåder repræsenterer kort og godt en mere avanceret bevidsthedsudvikling end de tre første. Det er derfor kun et lille mindretal, som endnu har fanget de nye perspektiver. Disse personer er typisk pionerer inden for alle samfundsområder og tilhører generelt det, man kan kalde den “kulturelle elite.” Det er kunstnere, videnskabsfolk, forfattere, politikere og pionerer af enhver art.

De forskellige bevidsthedsniveauer er ikke nemme at beskrive fyldestgørende, og modellen kræver i det hele taget, at man åbner sit sind for et større perspektiv, for virkelig at forstå dybden i den. Men netop fordi den ikke er enkel, kan modellen rumme en kompleks virkelighed og samtidig skabe overblik. De seks centrale psykologiske arketyper kan skematisk beskrives som i figuren nedenfor. Men husk på at det er psykologiske typer, der er tale om. Det er ikke stive definitioner, men pejlemærker hen imod forskellige typer af tænkning, som alle har en del af sandheden og alle er begrænset på hver sin måde.

SpiralHieraki_2niveau_1000

De tre nederste memer (Autoritær, Humanistisk og Entreprenant) er de altdominerende memer i samfundet i dag. Hvis man gerne vil forstå, hvordan de manifesterer sig i praksis, så tænk på en virksomhed:

  • Autoritær (Gul): Det er ledelsen, som tænker i struktur og i at få helheden til at fungere.
  • Humanistisk (Rød): Det er Human Ressource afdelingen, som tænker i menneskelig udvikling.
  • Entreprenant (Blå): Det er økonomi afdelingen, som tænker i resultater og performance.

På samme vis kan vi også se, at memerne repræsenterer hhv. tanke, følelse og vilje på to forskellige bevidsthedsniveauer. Det siger sig selv, at når et menneskes tanker, følelser og handlinger flugter, så fungerer tingene bedst. Memerne er således bedst, når de supplerer hinanden frem for at forsøge at dominere hinanden. Dette er også styrken i det kosmopolitiske spektrum: Det sætter fokus på den reelle psykologiske dynamik og peger på muligheden for nye måder at samarbejde på.

Memerne repræsenterer hhv. tanke, følelse og vilje på to forskellige bevidsthedsniveauer.

De politiske prioriteter

Men hvor ligger de nye memer så rent politisk? Hvad er deres prioriteter?

Det er ikke nemt at give et entydigt svar på, idet alle de politiske begreber og institutioner, vi har som referenceramme, er skabt af den nederste etage (Autoritær, Humanistisk, Entreprenant). Det er derfor forventeligt, at der vil komme en helt ny politisk begrebsdannelse, når de nye memer for alvor begynder at gøre sig gældende. Når det er sagt, kan man pege på en række temaer som:

  • Systemisk (lyseblå): Kreativitet og innovation, internet-teknologier, vægtning af uddannelse og forskning, digitale pengesystemer, skab dit eget arbejde – entrepreneurship 2.0, Gaia økonomi: global økonomi tænkt ud fra et holistisk perspektiv.
  • Holistisk (lyserød): Vægtning af det hele menneske, alternativ sundhed, nye typer af levefællesskaber og økosamfund, feminine værdier, bedre vilkår for familien, alternativ sundhed, dyb økologi, permakultur. Overordnet set er det mennesket i centrum, og teknologien skal tjene mennesket og ikke omvendt.
  • Syntesisk (lysegul): Virkelighedsforskning og en åndelig renæssance. Nøglen til den store omstilling ligger i en dybere forståelse af selve livets formål. Overordnet set er dette mem meget sjældent og dets samfundsmæssige manifestationer svære at pege på, fordi de endnu er meget spæde.

Og hvor ligger partierne i det kosmopolitiske spektrum?

De eksisterende partier ligger alle i nederste etage. Mest bemærkelsesværdigt er måske, at Enhedslisten og Dansk folkeparti er placeret tæt på hinanden, mens man normalt placerer dem på yderfløjene. Årsagen til det er selvfølgelig, at GUL slet ikke er med i den traditionelle rød/blå akse. Man kan i øvrigt sagtens være politiske modstandere og præget af samme mem.

Både George Bush og Osama Bin Ladin var f.eks. begge domineret af det Autoritære mem, samtidig med at de var dødsfjender.

MemesPolitics2013_alternativet

Hvor er det nye parti “Alternativet” henne i denne optik? Partiets metoder og idealer placerer det i den øverste del af spektret, men hvor? Enhver placering må nødvendigvis ske med stort forbehold. Dels fordi det præcise indhold i de politiske positioner i modellen skal afklares, og dels fordi Alternativets politik endnu ikke ligger klar. Men ud fra den generelle orientering og værdigrundlaget er mit bud, at Alternativet ligger som vist i figuren med tyngdepunktet i Holistisk og Entreprenant.

LÆS OGSÅ: En sammenligning af det kosmopolitiske spektrum med Paul Rays kompas

Referencer

En uddybende artikel om spiraldynamikken af undertegnede kan findes her.

Læs i øvrigt mere i:

  • Ken Wilber: A Theory of Everything
  • Don Beck & Christopher Cowan: Spiral Dynamics: Mastering Values, Leadership and Change
  • Rolf Jackson: På randen af fornuft (under udgivelse, kan fås i preprint ved henvendelse til forfatteren (undertegnede))

Bemærkninger

  • Det engelske ord for “Liberal” ikke kan oversættes til liberalisme, men derimod socialisme. Det er ret forvirrende og misvisende, så husk at holde tungen lige i munden, hvis du sammenligner denne model med Paul Rays politiske kompas.
  • Jeg bruger farver som f.eks. mørkerød og lyserød til at betegne nuancer i de “røde” tænkemåder. Hensigten har været at finde en værdineutral betegnelse, men det er meget svært. Det er således muligt, at man kan udvikle nogle bedre betegnelser end disse.

En sammenligning af kosmopolitisk spektrum med Paul Rays kompas

Det politiske kompas jeg præsenterer i min blog: “Det kosmopolitiske spektrum” introducerer en ny måde at navigere i det politiske landskab. Et interessant spørgsmål i den forbindelse er, hvordan denne model modsvarer sociologen Paul Rays model, som jeg analyserede i bloggen: Paul Rays politiske kompas.

Den korte version er gengivet i figuren nedenfor, som viser, hvordan de grupperinger, som Paul Ray har identificeret, essentielt set er afspejlinger af de memer, som bruges i det kosmopolitiske spektrum.

paulray_smartcompass_modified

Her ser vi den meget enkle sammenhæng, at de tre politiske grupper, som Paul Ray ser som de dominerende i det nuværende system, er Humanistisk, Autoritær og Entreprenant. Ganske som forventet. Det, Paul Ray kalder “De nye progressive,” er i det væsentlige den nye etage i bevidstheden repræsenteret ved Syntesisk, Holistisk og Systemisk. På denne måde er der fin sammenhæng i modellerne.

Men der er en række meget afgørende forskelle.

For det første blander Paul Rays politiske kompas de tre nye memer sammen i en fælles gruppe, selvom de rent psykologisk er LIGE SÅ FORSKELLIGE som de tre dominerende memer. Det ville svare til at kombinere Autoritær, Humanistisk og Entreprenant i en gruppe og kalde dem “traditionalister.” Det er for så vidt korrekt, men meget modproduktivt, idet disse grupper næppe kan genkende sig selv i den gruppering.

LÆS OGSÅ: Det kosmopolitiske spektrum – et nyt politisk landskab

For det andet er Paul Rays model politisk ladet på den måde, at de traditionelle grupperinger (Liberal Left, Social Conservatives og Business Conservatives) ses som grupperinger, der hører fortiden til. De betragtes mere som en del af problemet end en del af løsningen, for så vidt angår en samfundsmæssig omstilling til bæredygtighed.

Det kosmopolitiske spektrum ser anderledes på sagen. I denne optik er ALLE memerne vigtige komponenter i psyken og samfundet. Humanist, Entreprenant og Autoritær repræsenterer et niveau af tænkning, som har afsæt i det konkrete og håndgribelige. De nye memer: Syntesisk, Holistisk og Systemisk repræsenterer en tænkning, som er mere abstrakt og universel, men samtidig mindre håndgribelig.

SpiralHieraki_2niveau_1000

I spiraldynamikken, som det kosmopolitiske spektrum bygger på, ses de mere avancerede memer som bølger af psykologisk udvikling, der omfatter og inkluderer de trin, som går forud for dem. Førend at et individ eller et samfund kan manifestere et mem, som f.eks. Syntesisk, så skal det først have udviklet og manifesteret de lavere memer (Autoritær, Humanistisk og Entreprenant). I denne forstand er memerne mere som byggeklodser, man bygger videre på, end som et kompas med forskellige destinationer.

Det, der ses som negative sider af samfundet, kan i mem modellen forstås som skyggesider af det enkelte mem. Skyggesiden for det Autoritære mem, er f.eks. brutalitet og selvretfærdighed. Skyggesiden for det Humanistiske mem er konfliktskyhed og ineffektivitet. Skyggesiden for Entreprenant er manipulation og økonomi-fiksering. På samme måde har de transpersonlige memer også en række skyggesider. De mere avancerede mere er således ikke en magisk løsning på svære dilemmaer, men et nyt perspektiv på dilemmaet, som muliggør nye løsninger.

Pointen i mem-modellen er, at vi har brug for alle memerne. Det er ikke et spørgsmål om godt og dårligt eller fortid og fremtid. Det er et spørgsmål om abstrakte tanker, der skaber perspektiv, vs. konkrete kompetencer som muliggør manifestation. At stille disse op som modsætninger er en fundamental fejl, som udover at skabe unødig modvilje og modstand blandt traditionalisterne overser i hvor høj grad vi har brug for alle de positive sider ved det eksisterende samfund og dets kompetencer.

Nøglen til en bæredygtig fremtid ligger i evnen til at skabe en syntese mellem alle perspektiverne og frigøre de ressourcer, der ligger i et sandt helhedsperspektiv. Paul Rays politiske optik fejler lidt på dette punkt, og det kosmopolitiske spektrum er en mere neutral italesættelse af de samme problemstillinger, som samtidig bygger på en dybere psykologisk indsigt.

LÆS OGSÅ: Det kosmopolitiske spektrum – et nyt politisk landskab