Nye farver i det politiske landskab

/0 Comments/in /by

Når man italesætter politiske forskelle, bør man gøre det på en måde, som bygger broer frem for at grave grøfter. Hvis ens politiske optik har en indbygget skævhed, på den måde at nogle perspektiver implicit fremstår som gode og andre som dårlige, så fremmer det ikke samtalen.

Det kosmopolitiske spektrum er et forsøg på at skabe en sådan model, men uanset hensigten om et neutralt sprog, så løber man ind i praktiske udfordringer som at forskellige begreber bærer følelsesmæssige ladninger for forskellige mennesker, og at man i en fremstilling, som nedenfor, kan komme til at betragte op og ned som god/dårlig, uagtet at der ikke ligger en sådan optik i modellen.

Man kan nemt komme til at betragte op og ned som god/dårlig, uagtet at der ikke ligger en sådan optik i modellen.

MemesPolitics_nyefarver

Ovenstående figur opererer med nogle andre farvekoder end mine tidligere blogs. Det er for at eksperimentere med forskellige måder at italesætte den psykologiske virkelighed.

At der faktisk eksisterer nogle arketypiske bevidsthedstyper er der meget, som tyder på. Men der er tale om mosaikker af bevidsthed og ikke stive typologier, så det er vigtigt at kunne tale om det på en måde, så folk ikke føler sat i bås eller begrænset af terminologien. Til dette formål kan farver være et godt valg som betegnelse for et politisk og eksistentielt perspektiv.

Det bør stå krystalklart, at højere udviklede memer ikke er bedre memer.

Det bør endvidere stå krystalklart, at højere udviklede memer ikke er bedre memer. De først udviklede memer er fundamentet for de mere avancerede memer, og vedbliver med at være det. Kroppen er vort tempel, og på samme måde er de tre nederste memer i denne model fundamentet for de øverste memer.

Uden de højere memers universelle perspektiv, vil de lavere memers begrænsede udsyn give problemer – og gør det også. Omvendt vil de højere memers tendens til abstraktion og manglende jordforbindelse nemt kunne lede til urealisme og politiske initiativer, som ikke er forbundet med de konkrete realiteter. Det bør derfor være klart, at vi har brug for alle memerne, og vi har brug for, at de samarbejder.

Tanke, følelse og vilje (handlekraft)

Som vist i mine andre blogs er de tre memer i hver etage en refleksion af hhv. tanke, følelse og vilje. Når et menneskes tanker, følelser og handlinger flugter, så er man effektiv i at skabe det, man ønsker. Når det ikke er tilfældet, opstår en indre stresstilstand, som er umulig at undslippe, førend man identificerer årsagen. Årsagen er oftest en blanding af fejlagtige tænkemåder, følelsesmæssige sår og ydre vilkår, som konflikter med ens dybe ønsker. Et eller andet sted i malstrømmen af tanker, følelser og handlinger hopper kæden af.

Når et menneskes tanker, følelser og handlinger flugter, så er man effektiv i at skabe det, man ønsker.

Noget analogt sker i samfundet og det politiske liv. Det centrale problem i politik er således, at Rød/Blå/Orange kæmper om dominans, i stedet for at samarbejde om det fælles bedste. Hjertet i konflikten skyldes det bevidsthedsplan, som disse memer udspringer af (det personlige). Den mulighed der ligger i næste etage er netop at GENKENDE, hvordan memerne er indbyrdes afhængige og har brug for hinanden. I stedet for en uløselig konflikt, opstår nu muligheden for et konstruktivt samarbejde, hvor mennesker, som identificerer sig med de forskellige memer, i gensidig respekt kan yde deres bidrag til helheden. Dertil kommer forståelsen af, hvordan memerne repræsenterer bølger i en stadigt fremadskridende evolution.

Den mulighed, der ligger i næste etage, er netop at GENKENDE, hvordan memerne er indbyrdes afhængige.

Denne mulighed (og nødvendighed) er nok vores bedste håb for en lykkelig udgang på krisen, og vores største udfordring at realisere.

spiraldynamics-wave_300

Opgøret med tre centrale institutioner

Spiralmodellen antyder eksistensen af to etager i bevidstheden, som fungerer meget forskelligt. Helt indlysende vil disse også manifestere sig i nye typer af samfundsinstitutioner. Hvis vi ser på de områder af samfundet, som skal transformeres, mener jeg, at man med stor ret kan pege på tre centrale samfundsområder, som reflekterer de tre dominerende memer (rød, blå og orange):

  • Røds værdier (Humanistisk) manifesterer sig især i det sociale velfærdssystem.
  • Blås værdier (Entreprenant) manifesterer sig især det økonomiske system.
  • Oranges værdier (Autoritær) manifesterer sig især i kirken og monarkiet.

Et interessant spørgsmål melder sig således: Hvordan ville disse tre centrale samfundsområder se ud, hvis de tre områder blev præget af deres højere modsvarigheder: Rosa, Azur og Gul?

  • Et Rosa socialsystem vil i langt højere grad fokusere på de psykologiske årsager til sociale problemer og styrke sociale fællesskaber og kulturformer, som eksistentielt, psykologisk og fagligt støtter den enkelte i at bidrage aktivt til fællesskabet, således at der skabes flow på alle planer.
  • En Azur økonomi vil vægte bæredygtighed og national selvbestemmelse over virksomheders profit. Frihed til at skabe vil gå hånd i hånd med en naturlig omsorg for helheden og teknologiske muligheder vil blive brugt med måde og med det fokus at understøtte menneskelig trivsel.
  • En Gul kirke/monarki vil sætte fokus på det levende mysterium og de essentielle arketypiske sandheder bag alle religioner og kongehusets rolle som et spejl af disse arketyper.

Denne måde at italesætte de politiske udfordringer rummer muligheden for en smidig, og dog alligevel meningsfuld debat. Ud over at tale om Rød/Blå modsætninger kan man også tale om Rød/Rosa modsætninger, f.eks. i forhold til, hvordan man indretter sociallovgivningen, eller en Orange/Gul modsætning i forhold til vores selvforståelse og endelig en Blå/Azur modsætning i relation til vores økonomiske system.

Ud over at tale om Rød/Blå modsætninger kan man også tale om Rød/Rosa modsætninger, f.eks. i forhold til hvordan man indretter sociallovgivningen.

Der er selvfølgelig mange andre muligheder og ovenstående blot en lille smagsprøve på, hvordan dette politiske kompas kan bruges.

LÆS OGSÅ: Spiraldynamik og menneskets bevidsthedsudvikling

Spiraldynamik og menneskets bevidsthedsudvikling

/0 Comments/in /by

Hvad kan vi bruge en udviklingspsykologisk model til i politik? Svaret er, at den giver os en forklaring på, hvad der egentlig foregår, og hvor den virkelige politiske udfordring ligger.

Mange års forskning i de dybereliggende årsager til menneskehedens krise har ledt mig til den konklusion, at hjertet i krisen er mental. Centralt i den politiske dynamik, som driver menneskeheden stadig nærmere et katastrofalt sammenbrud, ligger nogle tænkemåder, som har tjent os vel i fortiden, men som ikke længere kan bruges til at håndtere den krise vi står overfor. For at takle krisen må der ske en transformation i vores bevidsthed og tænkemåder.

Men chancen for at nå i mål er langt større, hvis man har en klar idé om, hvor man kommer fra, og hvor man skal hen. Til dette formål har jeg fundet den udviklingspsykologiske model “Spiral Dynamik” meget nyttig. Spiral Dynamikken, er oprindelig udviklet af amerikaneren Clare Graves. Han formulerede i 60’erne en teori om, at der eksisterer nogle grundlæggende “memer” i menneskets sind. En slags “attraktorer” i bevidstheden, som udgør livsopfattelser, der svarer til bestemte bevidsthedsmæssige udviklingsniveauer. Tanken er, at ligesom generne er en kode for vores fysiske udvikling, således indeholder memerne nogle koder, der bestemmer vores bevidsthedsmæssige udvikling. De manifesterer sig som tankesystemer, der rummer deres egen retfærdiggørelse og bliver derfor til en form for selvrefererende tankeuniverser.

Graves model er dog ikke blot en teori. Den er testet på over 50.000 personer i alle aldre

Graves model er dog ikke blot en teori. Den er testet på over 50.000 personer i alle aldre og på tværs af køn, kultur, klasse og race over hele verden i både industrialiserede lande og udviklingslande. Man fandt i disse undersøgelser ikke nogen væsentlige afvigelser fra den overordnede model. [1] Modellen er uddybet i PDF artiklen: Det Kosmopolitiske Spektrum

Hjertet i modellen er, at bevidstheden udvikler sig i evolutionære bølger, som svar på evolutionære udfordringer. De forskellige bevidsthedsniveauer i modellen hænger således uløseligt sammen med de livsvilkår, som forskellige typer af civilisationer lever under. Den amerikanske filosof Ken Wilber, som af mange anses for en af de største nulevende filosoffer, har beskæftiget sig indgående med spiraldynamikken og skriver blandt andet om spiralens eksistensbølger:

Hver bølge “transcenderer og inkluderer.” Det vil sige, at hver bølge går ud over (eller transcenderer) sin forgænger, og alligevel inkluderer eller omfavner den sin forgænger i sin egen sammensætning. For eksempel transcenderer og inkluderer en celle molekyler, som transcenderer og inkluderer atomer. At sige, at et molekyle går ud over et atom, er ikke det samme som at sige, at molekyler hader atomer, men at de elsker dem: De omfavner dem i deres egen sammensætning; de inkluderer dem, de marginaliserer dem ikke. På samme måde er enhver eksistensbølge en fundamental ingrediens i alle følgende bølger, og således må de alle værdsættes og omfavnes.

Don Beck, en anden af pionererne bag teorien, skriver om spiralen:

Spiralen er rodet og asymmetrisk, med mange tilsætninger snarere end rene typer. Der er tale om mosaikker, sammenvævninger og blandinger. Fokus er ikke på typer af folk, men typer i folk.

Hjertet i modellen er, at bevidstheden udvikler sig i evolutionære bølger som svar på evolutionære udfordringer.

Spiraldynamikkens fundament

Et centralt problem ved teorien, efter min mening, er dog manglen på et teoretisk fundament. Hvad er det bagvedliggende mønster? Det spørgsmål ledte mig til at sammenligne teorien med den åndelige psykologi formuleret af Alice Bailey, og ud af dette voksede en model, som forklarer eksistensen af memerne, ud fra den meget enkle antagelse, at bevidstheden har fire etager, som modsvarer vores biologi, og tre centrale udtryksformer, som modsvarer vores grundlæggende fakulteter: tanke, følelse og vilje.

Denne model er ikke underkastet forskning på samme måde, som den oprindelige spiraldynamik, men den giver en ramme til at forstå og italesætte den viden, vi har, på en nyttig måde. Ud fra en række principielle betragtninger og erfaringsmæssige observationer mener jeg dog, der er grund til at tro, at modellen i det væsentlige er korrekt og ser frem til, at forskning vil uddybe vores forståelse af modellen, som jeg kalder livsmatricen.

Hvis man studerer livsmatricen, vil man finde, at den afspejler den menneskelige natur, fra menneskets mest primitive tendenser, til menneskets mest ophøjede potentialer – og heri ligger dens styrke. Det er et psykologisk landkort, som anviser de muligheder, der ligger latent i os alle, og den åbenbarer også sammenhængen imellem disse indre delpersonligheder, som lever i os alle.

Ethvert menneske har alle disse sider i sit indre, som delpersonligheder. Det er blot et spørgsmål om, hvor udviklede de er. Forskningen tyder desuden på, at ca 98% af befolkningen i det væsentlige er styret af de to nederste etager, mens ca 2% af befolkningen har udviklet de aspekter, der ligger i de to øverste etager. Disse 2% svarer til det, sociologen Paul Ray kalder “The core cultural creatives”. Det er de mennesker, som aktivt søger at realisere en ny livsstil, opdager nye løsninger og sætter deres liv ind på det.

Dertil kommer ca 35% af befolkningen, som er sympatisk indstillet overfor de højere memer (tænkemåder), og i en vis grad identificerer sig med dem. De har en vision om at leve fra dette sted af større åbenhed over for livet, men i praksis står de ofte og vakler mellem det nye og det gamle. Denne gruppe er det, Paul Ray kalder “The cultural creatives”.

Den politiske udfordring ligger i at få den større gruppe (de 35%) til at se denne dynamik klart og investere sig selv i at virkeliggøre en ny samfundsvision. Den “hårde kerne” i the cultural creatives, eller de nye progressive, må vise vejen og gøre den farbar. En af måderne er ved at forsyne dem med et landkort, og anskueliggøre hvad det kræver at lave denne mentale og eksistentielle omstilling. Til dette kender jeg intet bedre værktøj end spiraldynamikken, fordi det er en inklusiv, men alligevel konkret model, som ikke sætter folk i kasser, men tilbyder nogle trin at træde på, som gør omstillingen overskuelig.

Bemærk at den øverste og nederste række ikke indgår i det kosmopolitiske spektrum (den politiske model),  da disse memer ikke spiller nogen reel rolle i politisk sammenhæng.

SpiralHierakiKomplet

Livsmatricen: De tolv memer som udgør den komplette spiral. De otte første memer (tre nederste rækker excl. syntesisk) er de oprindelige memer som er defineret af Clare Graves med afsæt i omfattende forskning. De sidste fire memer er formuleret med afsæt i den åndelige psykologi. Memerne i den øverste række er så sjældne (omtrent én ud af en million) og så svære at definere (en form for kosmisk bevidsthed) at de formentlig slet ikke dukkede op i Clare Graves forskning, hvilket er en del af forklaringen på at de ikke figurerer i denne sammenhæng.

[1] Wilber, Ken: A Theory of Everything, Gateway, 2001. Beck, Don Edward and Cowan, Christopher: Spiral Dynamics: Mastering Values, Leadership and Change, 2005.

NB: Modellen er uddybet i PDF artiklen: Det Kosmopolitiske Spektrum