Spiraldynamik og menneskets bevidsthedsudvikling

Hjertet i modellen er, at bevidstheden udvikler sig i evolutionære bølger, som svar på evolutionære udfordringer. De forskellige bevidsthedsniveauer i modellen hænger således uløseligt sammen med de livsvilkår, som forskellige typer af civilisationer lever under. Den amerikanske filosof Ken Wilber, som af mange anses for en af de største nulevende filosoffer, har beskæftiget sig indgående med spiraldynamikken og skriver blandt andet om spiralens eksistensbølger:

Hver bølge “transcenderer og inkluderer.” Det vil sige, at hver bølge går ud over (eller transcenderer) sin forgænger, og alligevel inkluderer eller omfavner den sin forgænger i sin egen sammensætning. For eksempel transcenderer og inkluderer en celle molekyler, som transcenderer og inkluderer atomer. At sige, at et molekyle går ud over et atom, er ikke det samme som at sige, at molekyler hader atomer, men at de elsker dem: De omfavner dem i deres egen sammensætning; de inkluderer dem, de marginaliserer dem ikke. På samme måde er enhver eksistensbølge en fundamental ingrediens i alle følgende bølger, og således må de alle værdsættes og omfavnes.

Don Beck, en anden af pionererne bag teorien, skriver om spiralen:

Spiralen er rodet og asymmetrisk, med mange tilsætninger snarere end rene typer. Der er tale om mosaikker, sammenvævninger og blandinger. Fokus er ikke på typer af folk, men typer i folk.

Hjertet i modellen er, at bevidstheden udvikler sig i evolutionære bølger som svar på evolutionære udfordringer.

Spiraldynamikkens fundament

Et centralt problem ved teorien, efter min mening, er dog manglen på et teoretisk fundament. Hvad er det bagvedliggende mønster? Det spørgsmål ledte mig til at sammenligne teorien med den åndelige psykologi formuleret af Alice Bailey, og ud af dette voksede en model, som forklarer eksistensen af memerne, ud fra den meget enkle antagelse, at bevidstheden har fire etager, som modsvarer vores biologi, og tre centrale udtryksformer, som modsvarer vores grundlæggende fakulteter: tanke, følelse og vilje.

Denne model er ikke underkastet forskning på samme måde, som den oprindelige spiraldynamik, men den giver en ramme til at forstå og italesætte den viden, vi har, på en nyttig måde. Ud fra en række principielle betragtninger og erfaringsmæssige observationer mener jeg dog, der er grund til at tro, at modellen i det væsentlige er korrekt og ser frem til, at forskning vil uddybe vores forståelse af modellen, som jeg kalder livsmatricen.

Hvis man studerer livsmatricen, vil man finde, at den afspejler den menneskelige natur, fra menneskets mest primitive tendenser, til menneskets mest ophøjede potentialer – og heri ligger dens styrke. Det er et psykologisk landkort, som anviser de muligheder, der ligger latent i os alle, og den åbenbarer også sammenhængen imellem disse indre delpersonligheder, som lever i os alle.

Ethvert menneske har alle disse sider i sit indre, som delpersonligheder. Det er blot et spørgsmål om, hvor udviklede de er. Forskningen tyder desuden på, at ca 98% af befolkningen i det væsentlige er styret af de to nederste etager, mens ca 2% af befolkningen har udviklet de aspekter, der ligger i de to øverste etager. Disse 2% svarer til det, sociologen Paul Ray kalder “The core cultural creatives”. Det er de mennesker, som aktivt søger at realisere en ny livsstil, opdager nye løsninger og sætter deres liv ind på det.

Dertil kommer ca 35% af befolkningen, som er sympatisk indstillet overfor de højere memer (tænkemåder), og i en vis grad identificerer sig med dem. De har en vision om at leve fra dette sted af større åbenhed over for livet, men i praksis står de ofte og vakler mellem det nye og det gamle. Denne gruppe er det, Paul Ray kalder “The cultural creatives”.

Den politiske udfordring ligger i at få den større gruppe (de 35%) til at se denne dynamik klart og investere sig selv i at virkeliggøre en ny samfundsvision. Den “hårde kerne” i the cultural creatives, eller de nye progressive, må vise vejen og gøre den farbar. En af måderne er ved at forsyne dem med et landkort, og anskueliggøre hvad det kræver at lave denne mentale og eksistentielle omstilling. Til dette kender jeg intet bedre værktøj end spiraldynamikken, fordi det er en inklusiv, men alligevel konkret model, som ikke sætter folk i kasser, men tilbyder nogle trin at træde på, som gør omstillingen overskuelig.

Bemærk at den øverste og nederste række ikke indgår i det kosmopolitiske spektrum (den politiske model),  da disse memer ikke spiller nogen reel rolle i politisk sammenhæng.

Livsmatricen: De tolv memer som udgør den komplette spiral. De otte første memer (tre nederste rækker excl. syntesisk) er de oprindelige memer som er defineret af Clare Graves med afsæt i omfattende forskning. De sidste fire memer er formuleret med afsæt i den åndelige psykologi. Memerne i den øverste række er så sjældne (omtrent én ud af en million) og så svære at definere (en form for kosmisk bevidsthed) at de formentlig slet ikke dukkede op i Clare Graves forskning, hvilket er en del af forklaringen på at de ikke figurerer i denne sammenhæng.

---