Nye farver i det politiske landskab

Når man italesætter politiske forskelle, bør man gøre det på en måde, som bygger broer frem for at grave grøfter. Hvis ens politiske optik har en indbygget skævhed, på den måde at nogle perspektiver implicit fremstår som gode og andre som dårlige, så fremmer det ikke samtalen.

Det kosmopolitiske spektrum er et forsøg på at skabe en sådan model, men uanset hensigten om et neutralt sprog, så løber man ind i praktiske udfordringer som at forskellige begreber bærer følelsesmæssige ladninger for forskellige mennesker, og at man i en fremstilling, som nedenfor, kan komme til at betragte op og ned som god/dårlig, uagtet at der ikke ligger en sådan optik i modellen.

Man kan nemt komme til at betragte op og ned som god/dårlig, uagtet at der ikke ligger en sådan optik i modellen.

Ovenstående figur opererer med nogle andre farvekoder end mine tidligere blogs. Det er for at eksperimentere med forskellige måder at italesætte den psykologiske virkelighed.

At der faktisk eksisterer nogle arketypiske bevidsthedstyper er der meget, som tyder på. Men der er tale om mosaikker af bevidsthed og ikke stive typologier, så det er vigtigt at kunne tale om det på en måde, så folk ikke føler sat i bås eller begrænset af terminologien. Til dette formål kan farver være et godt valg som betegnelse for et politisk og eksistentielt perspektiv.

Det bør stå krystalklart, at højere udviklede memer ikke er bedre memer.

Det bør endvidere stå krystalklart, at højere udviklede memer ikke er bedre memer. De først udviklede memer er fundamentet for de mere avancerede memer, og vedbliver med at være det. Kroppen er vort tempel, og på samme måde er de tre nederste memer i denne model fundamentet for de øverste memer.

Uden de højere memers universelle perspektiv, vil de lavere memers begrænsede udsyn give problemer – og gør det også. Omvendt vil de højere memers tendens til abstraktion og manglende jordforbindelse nemt kunne lede til urealisme og politiske initiativer, som ikke er forbundet med de konkrete realiteter. Det bør derfor være klart, at vi har brug for alle memerne, og vi har brug for, at de samarbejder.

Tanke, følelse og vilje (handlekraft)

Som vist i mine andre blogs er de tre memer i hver etage en refleksion af hhv. tanke, følelse og vilje. Når et menneskes tanker, følelser og handlinger flugter, så er man effektiv i at skabe det, man ønsker. Når det ikke er tilfældet, opstår en indre stresstilstand, som er umulig at undslippe, førend man identificerer årsagen. Årsagen er oftest en blanding af fejlagtige tænkemåder, følelsesmæssige sår og ydre vilkår, som konflikter med ens dybe ønsker. Et eller andet sted i malstrømmen af tanker, følelser og handlinger hopper kæden af.

Når et menneskes tanker, følelser og handlinger flugter, så er man effektiv i at skabe det, man ønsker.

Noget analogt sker i samfundet og det politiske liv. Det centrale problem i politik er således, at Rød/Blå/Orange kæmper om dominans, i stedet for at samarbejde om det fælles bedste. Hjertet i konflikten skyldes det bevidsthedsplan, som disse memer udspringer af (det personlige). Den mulighed der ligger i næste etage er netop at GENKENDE, hvordan memerne er indbyrdes afhængige og har brug for hinanden. I stedet for en uløselig konflikt, opstår nu muligheden for et konstruktivt samarbejde, hvor mennesker, som identificerer sig med de forskellige memer, i gensidig respekt kan yde deres bidrag til helheden. Dertil kommer forståelsen af, hvordan memerne repræsenterer bølger i en stadigt fremadskridende evolution.

Den mulighed, der ligger i næste etage, er netop at GENKENDE, hvordan memerne er indbyrdes afhængige.

Denne mulighed (og nødvendighed) er nok vores bedste håb for en lykkelig udgang på krisen, og vores største udfordring at realisere.

Opgøret med tre centrale institutioner

Spiralmodellen antyder eksistensen af to etager i bevidstheden, som fungerer meget forskelligt. Helt indlysende vil disse også manifestere sig i nye typer af samfundsinstitutioner. Hvis vi ser på de områder af samfundet, som skal transformeres, mener jeg, at man med stor ret kan pege på tre centrale samfundsområder, som reflekterer de tre dominerende memer (rød, blå og orange):

• Røds værdier (Humanistisk) manifesterer sig især i det sociale velfærdssystem.
• Blås værdier (Entreprenant) manifesterer sig især det økonomiske system.
• Oranges værdier (Autoritær) manifesterer sig især i kirken og monarkiet.

Et interessant spørgsmål melder sig således: Hvordan ville disse tre centrale samfundsområder se ud, hvis de tre områder blev præget af deres højere modsvarigheder: Rosa, Azur og Gul?

• Et Rosa socialsystem vil i langt højere grad fokusere på de psykologiske årsager til sociale problemer og styrke sociale fællesskaber og kulturformer, som eksistentielt, psykologisk og fagligt støtter den enkelte i at bidrage aktivt til fællesskabet, således at der skabes flow på alle planer.
• En Azur økonomi vil vægte bæredygtighed og national selvbestemmelse over virksomheders profit. Frihed til at skabe vil gå hånd i hånd med en naturlig omsorg for helheden og teknologiske muligheder vil blive brugt med måde og med det fokus at understøtte menneskelig trivsel.
• En Gul kirke/monarki vil sætte fokus på det levende mysterium og de essentielle arketypiske sandheder bag alle religioner og kongehusets rolle som et spejl af disse arketyper.

Denne måde at italesætte de politiske udfordringer rummer muligheden for en smidig, og dog alligevel meningsfuld debat. Ud over at tale om Rød/Blå modsætninger kan man også tale om Rød/Rosa modsætninger, f.eks. i forhold til, hvordan man indretter sociallovgivningen, eller en Orange/Gul modsætning i forhold til vores selvforståelse og endelig en Blå/Azur modsætning i relation til vores økonomiske system.

Ud over at tale om Rød/Blå modsætninger kan man også tale om Rød/Rosa modsætninger, f.eks. i forhold til hvordan man indretter sociallovgivningen.

Der er selvfølgelig mange andre muligheder og ovenstående blot en lille smagsprøve på, hvordan dette politiske kompas kan bruges.

LÆS OGSÅ: Spiraldynamik og menneskets bevidsthedsudvikling